Om 


gkfreelance har været på tegnebrættet i lang tid, men først nu føler jeg, at jeg besidder de kompetencer og værktøjer der skal til, for at kunne yde den bedste service. Jeg har ikke papir på min kunnen, men jeg har akkumuleret erfaring fra forskellige erhverv der strækker sig over 35 år. 

De sidste 4 år har jeg udelukkende koncentreret mig om administrativt arbejde, og tiden er nu inde til, at jeg prøver kræfter som selvstændig.

Siden januar 2020 har jeg været frivillig i følgende organisationer: Snoezelhuset i Helsingør, Marienlyst Slots Venner og Selskabet Mødre- og Børnehjælpen i Helsingør.

Mit frivillige arbejde består primært i administrative opgaver. I Snoezelhuset tager jeg mig af kursusadministration i forbindelse med INTROkurser, telefon/e-mail korrespondance, samt nøglekodning. Desuden er jeg administrator af husets hjemmeside og Facebook.

I Marienlyst Slots Venner, der har 1300 medlemmer, har jeg ansvar for medlemskartotek og kontingentbetaling. Jeg står også for billetter til arrangementer, samtidig med, at jeg som medlem, er frivillig ved arrangementer på slottet.

I Selskabet Mødre- og Børnehjælpen arbejder jeg med administration af foreningens hjemmeside.

Fra januar 2022 har jeg været tilknyttet Frivilligcenter Helsingør som frivillig. Jeg tager mig af ad hoc administrative opgaver, MitID vejledning og indtastning af statistik for Økonomi - og Gældsrådgivningen.

Med gkfreelance er det mit ønske at hjælpe og vejlede private, institutioner, foreninger og små selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke har behov for en månedslønnet ansat, men hvor behovet kan være mere periodisk bestemt.

Velkommen til

Gitte Kaas